Storytelling er omdrejningspunktet i inuk Designs produkter. Der er altid en historie bag hvert motiv, bag hver farve der bliver valgt og bag den kreative proces, har jeg hentet inspiration i vores egen natur og kultur. ArcticFood stoffet er inspireret af den mad vi selv henter i naturen; rensdyr, får, fugle, æg, urter, blade, bær, mos og så videre.


I den korte arktiske sommer vi har, har vi travlt med at samle ind til den lange vinter. Selv om vi lever i en moderne og international tid, så har vores kultur stadig en stor plads i vores dagligdag. Det er jeg som grønlænder stolt af og glad for, at jeg kan viderbringe i mine forskellige designs.


På den måde fortæller jeg videre vores kulturelle arv, men osse den nye kultur som vi lever i hver dag og som udvikler sig hele tiden.


Liv Aurora Jensen

Designer bag inuk Design